Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Fireplettet libel
Fireplettet libel er en af Danmarks mest almindelige guldsmede. Den lever ved stillestående søer og vandhuller. Hunnen lægger æggene mellem vandplanter. Hannen vogter over sit territorium, og beskytter hunnen, mens hun lægger æg.
Kendetegn
Både hannen og hunnen er brun med en mørkere bagkrop med gule sidepletter. Ved roden af de to bagvinger har guldsmeden en sort plet med gult mønster. På forkanten af hver af de fire vinger, er der en mørk midtplet.
Føde
Fireplettet libel er et rovdyr, der æder flyvende insekter, som angribes i luften. Derefter tager guldsmeden byttet med tilbage til sin gren, hvor det ædes. Larven lever af krebsdyr, snegle, vandinsekter og andre larver.
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer