Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Blå libel
Blå libel har en kropslængde på ca. 40-48 mm. Blå libel er den kraftigste og bredeste af vores libeller.
Blå libel er almindeligt udbredt over det meste af Danmark, dog mere spredt længst mod vest. Den lever ved små søer, damme og vandhuller. Hannen sidder ofte på en gren eller kvist og holder øje med mulige byttedyr eller andre guldsmede, der er trængt ind på dens territorium. Flyvetiden for blå libel er maj-juni.
Kendetegn
Blå libel er opkaldt efter den voksne hans brede, blå bagkrop. Hos hunnen er bagkroppen lysebrun. Både hannen og hunnen har en mørkebrun forkrop. Begge køn har mørke felter ved vingerødderne og gule sidepletter på bagkroppen. Blå libel har fire klare vinger.
Føde
Blå libel er både som larve og som voksen et rovdyr, der æder andre insekter.
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer